Vi drog til Nordjylland for at lave teambuilding i Aalborg - eller nærmerede bestemt ved Dronninglund Slot, der ligger tæt på Aalborg. Slottet lagde rammer til et arrangement lidt udover det sædvanlige, da det i stedet for en virksomhed var 39 intetanende gæster til en sølvbryllupsfest, der skulle rystes sammen & have nogle sjove & udfordrende timer ved hjælp af vores teambuilding aktivitetsdag.
Vejret var fantastisk og humøret var højt - så kan man næsten ikke få det bedre. Deltagerne blev delt op på 5 hold, hvoraf det ene var et rent børne/ungdomshold. Der blev gået til teambuilding opgaverne med iver, snakken gik lystigt undervejs, og der blev rakt godt til af forfriskningerne. Men i den varme var det også vigtigt at sørge for at drikke noget vand.
Et gensyn med værtinden... men overraskende for hende...
Værtinden havde været på teambuilding i Aarhus med os i sommeren 2007 (det var som ansat hos Kongsvang Rengøringsservice) og efterfølgende talte hun - ifølge sin mand - ikke om andet i flere måneder; så begejstret var hun for arrangementet.
På grund af hendes store begejstring for arrangementet, besluttede værten sig for, at det skulle de altså prøve som et praktisk indspark til deres sølvbryllup. Så uden hendes viden bookede han os, og resultatet var et fantastisk sølvbryllups teambuilding arrangement, hvor alle gæsterne glade, interesserede & aktive deltog i arrangementet.
Værten havde bestilt et to-timers arrangement, men flere af deltagerne udtrykte et ønske om de gerne ville have fortsat noget længere. Så når eneste klage er, at de ikke fik lov at fortsætte noget længere, må det vel næsten måle sig til en succes, hvilket også fremgår af sølvbryllupsparrets udtalelse herunder.
